Gemt under: Nye oplevelser
Motorcykelrejser er ikke kun for rockere, racerkørere, eller vilde eventyrere!
Du kan nu få en helt unik rejseoplevelse gennem Oplevelsesgaver.dk. Vi har indgået en aftale med Moto Mundo, der arrangerer motorcykelrejser til nogle af verdens absolut bedste rejsemål. Her kan du komme med til nogle af jordens mest afsides kroge og opleve eksotisk kultur og natur på tætteste hold. Og så behøver du ikke engang at kunne køre på motorcykel. På alle turene er der mulighed for at deltage som passager på mc eller i følgebilen.
Moto Mundo er etableret af Ida og Hjalte Tin, der er far og datter. Tilsammen har de kørt mere end 140.000 km på alle jordens kontinenter i mere end 25 år.
Vi bestræber os på at lave ture der både giver fantastiske naturoplevelser, gode sociale stunder, eventyr og suset ved at sidde på en motorcykel. (Ida og Hjalte Tin)
Oplev fx Cuba på din egen motorcykel i februar 2007! Du kan blive en af de første udlændinge til at indtage magiske Havanna og historiske Trinidad på din motorcykel. Der bliver også tid til at slappe af på de smukke strande på hviledagene.
I april 2007 går turen til et af de mest gæstfrie lande i Asien; Vietnam. Her vil du møde farvestrålende bjergfolk i de tidligere lukkede bjergegne på grænsen til Kina, gå på opdagelse på landsbymarkeder og nyde den dejlige mad.
Moto Mundo byder også på ture, du kan nå på en weekend. De har fundet frem til de skæve, smukke og anderledes rejsemål tæt på Danmark.
Fælles for disse og alle de andre ture Moto Mundo har på programmet er, at der lægges vægt på sikkerhed, komfort og at opsøge og opleve det ægte eventyr.
Om navnet Moto Mundo; “Moto” motorcykel” og “Mundo” verden.
Få mere information om oplevelsesgaver fra Moto Mondo
Glæd dig til et fantastisk eventyr på motorcykel!
Gemt under: Oplevelser
Familien Vinther har sendt os deres oplevelse fra Halloween i Tivoli.

“Vi havde set reklamen i fjernsynet og besluttet os for at tage en tur i Tivoli i efterårsferien. Vi mødtes med et vennepar ved hovedindgangen til Tivoli KL.17.30. De har også to børn på samme alder som vores 10 og 13 år.
Tivolis hovedindgang var prydet af et kæmpegræskar med lys i. Der var smukt pyntet op med græskar alle vegne. Det eneste minus var, at der var temmelig mange mennesker i Tivoli. Derfor besluttede vi hurtigt at droppe og købe til turpas til ungerne. Pga. køen til de enkelte forlystelser kunne de max nå et par stykker, da Tivoli allerede lukkede kl. 21.00. Det var lidt ærgerligt.
De store drenge fik lov at gå for sig, de ville bl.a prøve rouletten, hvor det lykkedes for dem at vinde en del chokolade. Vi andre gik rundt og pigerne var inde i labyrinten som var opbygget af halmballer. Ellers var de ovre på legepladsen, hvor der var en hoppeborg. Columbine og Pjerrot gik rundt sammen med en del udklædte hekse. Der var dog ikke optræden på scenen, mens vi var der.
Pigerne skulle lige et smut ind i Build a Bear butikken, da de havde fundet, hvad de skulle have måtte vi stå i en lang kø, der var rigtig mange inde i den butik. For at sunde os over den oplevelse gik vi videre for at finde et sted, hvor vi kunne sidde indendørs.
Det var lidt for koldt til at sidde udenfor. Vi gik derfor ind på Mamma Mokka, hvor vi kunne få kaffe og øl. Børnene fik sodavand. Her var køen også temmelig lang, men kaffen var til gengæld rigtig god da vi endelig fik den. Da vi havde hygget os der et stykke tid var kl. 20.30 og vi besluttede os for at tage hjem. Vi havde en hyggelig tur i Tivoli, men man burde nok være taget derind tidligere på dagen.”
Gemt under: Oplevelser
Af Tina

Peter Bonde: Accumulation 10, 2006
I efterårsferien kan børn deltage i ARKENs maleworkshop. Her kan du male kæmpe billeder og lave collager. Børnerummet bliver omdannet til et kunstnerværksted, hvor du kan arbejde som Peter Bonde, en af Danmarks mest betydningsfulde malere.
HI BOB! er navnet på Peter Bondes totaludstilling i ARKENs store udstillingsrum: Kunstaksen. Her viser Bonde kæmpe billeder, hvor han har malet på collager af fotografier, som forestiller hans venner og andet fra hans hverdag.
Hver dag kl. 14-16
Tilmelding på tlf. 43 57 34 55
Læs mere om ARKENs maleworkshop
Igennem Oplevelsesgaver.dk kan du købe et Klubmedlemsskab til ARKEN. Læs om, hvilken oplevelse du får.
Gemt under: Oplevelser
Af Tina

Foto: Mattias A. N. Pedersen
Er der nogen der har prøvet at drikke whisky kl. 9.30 en søndag formiddag? Lyder lidt skørt, ikke? Men nogle gange er man skør, for man kan ikke være perfekt hele tiden.
I aftes så jeg TeaterKatalysators opsætning af stykket “Sunday on the Rocks”. Kort fortalt handler stykket om 4 kvinders søgen efter mening i livet og svaret på, hvordan man er et godt menneske.
Det er en intim forestilling – både fordi teatersalen er lille, hvilket begrænser publikumstallet, men også fordi du føler du er mere end en tilskuer, der sidder oppe på siddepladserne. Du føler, du sidder inde i stuen sammen med kvinderne.
“Sunday on the Rocks” leverer både grin, tårer og stof til eftertanke.
Forestillingen kører indtil d. 14. oktober.
Hverdage kl. 20.00. Lørdag kl. 17.00
Krudttønden, Serridslevvej 2, 2100 København Ø.
Billetbestilling på www.teaterkatalysator.dk
Igennem Oplevelsesgaver.dk kan du købe et støttemedlemskab til TeaterKatalysator. Læs om, hvilken oplevelse du får.
Jeg synes, TeaterKatalysators forestilling var en god oplevelse. Hvad synes I?
Af Tina
I aftes modtog Moussa Diallo Ken Gudman Prisen 2006 ved et show i Amager Bio.
Prisen bliver hvert år givet til en dansk musiker, der gør en forskel. Der er fokus på musikeren som kunstner og håndværker. Prisen bliver givet til en musiker, der i særlig grad har vist personlighed, musikalsk håndværk og integritet.
Oplevelsesgaver.dk ønsker Moussa Diallo tillykke med prisen.
Gemt under: Oplevelser
Af Tina
Huset i Magstræde har lanceret et nyt koncept, hvor småbørnsforældre kan nyde en brunch søndag formiddag mens børnene bliver underholdt.
Moussa Diallo, der er en af vores samarbejdspartnere, står for underholdningen søndag d. 15 okt.
Han tager børnene med på eventyr ind i et magisk, afrikansk univers, som også er gengivet i bogen ”Der var engang..i Mali”. Med musik, fortællinger og lege får børnene en spændende og lærerig oplevelse.
Læs om hvilken oplevelse du kan få med Moussa Diallo gennem Oplevelsesgaver.dk.
Læs mere om Husets “kids, brunch and play” koncept.
Gemt under: Oplevelser
Af Tina

Foto: Henrik Stenberg
I aftes sad jeg med to veninder og var tryllebundet i 1 time og 50 min. Vi så balletten Requiem i Operaen på Holmen. Jeg har aldrig set en ballet før, så jeg gik ind i salen med åbent sind.
Temaet var sorgens mange udtryk. Koreografien og dansernes udtryk var utrolig fascinerende. Stor respekt for det.
Det største sus kom da Det Kongelige Operakor sang, så det understøttede dansernes udtryk. Wauw, sikke en effekt.
Det er en oplevelse jeg vil anbefale. Selv om man ikke har forstand på ballet er det let at se, at det kræver en utrolig dygtighed og smidighed for at kunne danse på den måde. Alene det at sidde inde i Operaen er fedt. Det er super flot.
Det var også fedt at se, at balletdansere ikke bare er piger i tylskørt og mænd i for stramme bukser, som lidt er det billede jeg tidligere har haft af ballet.
Gemt under: Nye oplevelser
Af Nana
På Oplevelsesgaver.dk får vi hele tiden nye, spændende oplevelser med. Vi har bl.a. lige fået to nye oplevelser med, som virkelig giver gavemodtageren noget på lang sigt. Hos Sprogakademiet i Roskilde kan man nemlig lære italiensk.

Hos Simpel-Sundhed i København kan man gennem hypnose få hjælp til blandt andet at slanke sig.
Det er da gaver, der virkelig gør en forskel!
Gemt under: Oplevelser

Af Nana
Tini Owild er stylist og coach og driver virksomheden Stylewise. Hun afholder løbende kurser i, hvordan man får det bedste ud af sine indre og ydre ressourcer. Og det var netop sådan et kursus, Tini havde været så venlig at invitere mig med til.
Kurset fandt sted i Nansensgade over 2 dage og ca. 25 kvinder var mødt op - de fleste dog lidt ældre end mig.Kurset indledtes med, at vi blev sat i små grupper af tre, og så skulle vi ellers give direkte feedback på, hvilket indtryk vi havde fået af de andre i gruppen. Her fik jeg bl.a. at vide, at jeg havde en temmelig kedelig og ikke særlig ungdommelig tøjstil, og at jeg ikke lignede en, der skejede ud! Det var jo ret interessant, for jeg synes selv, at jeg er lidt af en vildbasse, men min hestehale og uldne cardigan sagde åbenbart noget helt andet!
Resten af kurset var sammensat af forskellige par-øvelser, videoklip, handouts, mere feedback og masser af gode og konkrete råd fra Tini Owild – der selvfølgelig selv er lækker og har ekstremt god stil.
Da jeg lørdag eftermiddag gik hjem efter to intensive dage, var jeg først og fremmest temmelig shoppelysten – og dernæst en hel del klogere på, hvor stor betydning tøjet har for den person, vi er i andres øjne.

