Gemt under: Oplevelsesøkonomi
Af Tina
På fredag d. 1. september kommer Good Experience Life konferencen for første gang til Danmark i form af euroGel 2006.
Good Experience Life er en konference og et community, der udforsker den gode oplevelse i alle dens former – i erhvervsliv, kunst, samfund, teknologi. Grundlæggeren af Good Experience, Mark Hurst , står bag konferencen, der hidtil har været afholdt i New York City.

Konferencen bliver afholdt på Det Kongelige Bibliotek, Den Sorte Diamant i København. Talerne tæller blandt andre Jimmy Wales, grundlægger af Wikipedia, Max Gadney, BBC News Interactive, Ane Lykke, dansk designer og Steffen Gulmann, Formand for Dansk Design Center.Jeg har spurgt Steffen Gulmann, der også er direktør for 11CityDesign, hvad han vil tale om til konferencen, og hvad en god oplevelse er for ham.
”Jeg vil tale om det byudviklingsprojekt, som 11CityDesign har arbejdet med i Randers. Jeg kalder det Against all odds, for den rigtig gode oplevelse er når noget lykkes til sidst – når noget lykkes against all odds. Et eksempel er Randers, hvor der er sket en stor udvikling de seneste 3 år. Byen har haft et dårligt image og en negativ stemning,” siger Steffen Gulmann.
Konkret er der blandt andet blevet bygget en ny plads i Randers centrum, hvor folk kan mødes, og fodboldstadionet er blevet renoveret. Steffen Gulmann mener, at et flot fodboldstadion er mere vigtigt end et kulturhus.
”Det gælder om at skabe nogle gode billeder, som folk ser og fortæller videre til andre. Oplevelsen fremspringer først og fremmest i mødet med menneskene i Randers. Der er over tid sket en holdningsændring. Nu ser man billeder af mennesker, der er stolte og har selvtillid. Der er kommet markant flere tilflyttere til byen og stemningen er positiv. Det hjalp selvfølgelig også, da Randers’ fodboldhold kom i SAS-ligaen,” siger Steffen Gulmann.
Randers har også fået et motto ”Mod på livet”.
Gemt under: Oplevelser
Vi havde 12 billetter, som vi forærede væk gratis. Et par dage før koncerten udtrak vi 6 heldige vindere, som fra hele landet kunne drage afsted til Horsens til et brag af en koncert.Læs her vindernes beretninger fra koncerten…
Gemt under: Trends

Af Tina
Nyhederne på TV2 havde i aftes et indslag om fænomenet ”Vanity sizing”.
Det betyder at tøjstørrelserne gøres mindre for at behage kunderne. I TV2’s indslag sagde en ekspedient, at det var med til at gøre kundens oplevelse i butikken bedre, når vedkommende fik følelsen af at være slankere end hun eller han i virkeligheden er.
Vanity sizing er et velkendt fænomen i USA. Læs Ben Whitfords artikel Clothing stores shrink size labels to lure vain shoppers
Gemt under: Oplevelser
Af Tina
Vi har minglet på Strøget i København.

Der blev løftet øjebryn og sendt nysgerrige blikke. Mange kom hen og spurgte, hvad vi lavede. De blev inviteret indenfor i det afskærmede område og budt på et gratis glas vin eller cider.


Jeg spurgte for eksempel Sofie, Malene og Sarah, hvad en god oplevelse er for dem. “For eksempel sådan noget som denne vin- og cidersmagning, fordi man får noget – et glas vin. Det er ligesom en gave,” sagde Sarah. Malene fortsatte, ” Et andet eksempel på en oplevelse vil være noget uden for byen. Noget hvor man får frisk luft.“
Gemt under: Oplevelsesgaver.dk
Af Anne Sofie
Gratis vin- og cidersmagning i krystalglas!
Hvis vejret ellers er med os, vil vi afprøve noget hel nyt i morgen kl.15:30 – 17:00 – nemlig ”street-mingling”. Ved at opstille pæle med afspærringssnor, således at der fremkommer et fysisk rum på Højbro Plads, afgrænser vi et ”rum” i det åbne og travle byrum, hvor folk kan komme ind og få en oplevelse.
Vi ønsker at skabe en oplevelse for forbipasserende folk på gaden. Oplevelse opstår netop I samspillet mellem de mennesker der deltager og vil være en sjov måde, at komme hinanden ved på. Hvor tit får man egentlig snakket med folk på gaden? Eller bare sin nabo?
Derfor skal der mingles i morgen!
Gratis vinsmagning med Rasmus Holmgård, der bl.a. er foredragsholder og skribent på magasinet Fokus, og cidersmagning med Ciderekspert Kim Johansen vil udgøre rammerne for oplevelsen.
Hvis folk er friske på ideen, tror jeg det kan blive en rigtig sjov oplevelse.
Jeg glæder mig til i morgen og beder til at vejret vil være med os, så vi ikke må aflyse arrangementet. Kom endelig ned forbi og skab oplevelsen sammen med os!
Gemt under: Trends
På bagsiden af Børsen i går kunne man læse et portræt af direktøren for hotel Skt. Petri i København, Michael Telling, hvor han fortæller om, hvor vigtigt det er at skabe en personlig oplevelse for hotelgæsten. Oplevelsen skal opstå i mødet mellem personale og gæster, og personalet skal lægge mærke til de individuelle gæster.
Som eksempler bliver det fremhævet at en gæst fra Paris modtages af receptionisten med en bemærkning om, at vejret ser ud til at blive bedre i København end i Paris. Et ungt par får lagt et kondom og et par hovedpinepiller på værelset.
Men er det at overskride en grænse at lægge et kondom og to hovedpinepiller på natbordet, fordi værelsets to gæster ligner et ungt nyforelsket par?
Gemt under: Oplevelsesgaver.dk
Af Tina
Vi har været på gaden for at sprede budskabet om Oplevelsesgaver.dk’s store konkurrence.
Ikke 2, ikke 4 men hele 12 billetter er på højkant.
Historierne strømmer ind. Vi glæder os til at læse, hvorfor det lige netop er DIG der skal vinde.
Da vi ikke ønsker at bidrage til rod i gaderne, har vi samlet de få postkort op, der var blevet tabt.
Gemt under: Oplevelsesgaver.dk
Med vores weblog ønsker vi at udtrykke, at Oplevelsesgaver.dk er mere end en internetportal, der formidler oplevelser.Vi skriver dels om hvad der sker på bureauet – og hvilke nye oplevelsestilbud vi får med.
Vi sætter samtidig fokus på tendenser indenfor oplevelsesøkonomi og oplevelsesmarkedsføring.
Når ordet “oplevelse” indgår i en interessant sammenhæng, skriver vi om det og spørger dig om din mening.